Balance & Forhold (i mixet, ikke i livet)

I bund og grund handler næsten alt indenfor mixing om balance;

Du har dit mest grundlæggende værktøj, volumen-faderen, som påvirker balancen mellem mixets individuelle elementer eller grupper af elementer.

Du har din EQ, som påvirker balancen mellem forskellige frekvenser eller frekvensområder, enten på individuelle elementer, på grupper af elementer, eller på mixet som helhed.

Og du har din kompressor, som påvirker balancen mellem transienter og tone samt den dynamiske balance over tid på en given kilde. Igen, enten på individuelle elementer, på grupper af elementer, eller på mixet som helhed.

Det er de tre mest fundamentalle redskaber i mix-teknikerens værktøjskasse, og en væsentlig størstedel af mix-arbejdet laves ved brug af den treenighed. De relaterer sig alle til balance i en eller anden forstand (og de påvirker alle hinanden i en sådan grad, at man nemt kommer til at mixe i cirkler og bliver gammel før tid).

. . .

Skal man tage den generelle holdning hos YouTube- og Instagram-undervisere for gode varer, så er balancering den mest grundlæggende og essentielle disciplin at få på plads for den aspirerende mix-tekniker, og det er i og for sig også sandt. Det er sandt, at et "godt mix" har en samhørighed og ensrettethed mellem de forskellige elementer, som kommer sig af, at de er blevet tæmmet, tilpasset og bragt i balance med hinanden. Det er vellydende, kort sagt.

Og ikke ét ondt ord om vellyd! Det er hjørnestenen i enhver lydteknikers virke, og man bruger de første mange år af sine mix-eskapader på at lære at opnå det. Jeg har selv tilbragt mange år på det stadie, hvor vellyd er det højeste mål og ideal, og jeg vil vove den påstand, at det er en fase, som man skal gå igennem, men der er noget på den anden side. Der er et højere mål, og det er det, der, efter min mening, udgør forskellen på det fornævnte "gode mix" og det "fantastiske mix".

Et godt mix er vellydende, men et fantastisk mix er mere end det. Et fantastisk mix fremhæver essensen af sangen og den hensigt der ligger bag den. Det hjælper med at etablere og understøtte en emotionel forbindelse mellem musikken og lytteren. Det udgør ikke bare rammen om værket, men bliver en del af værket, måske endda på lige fod med lyrikken, kompositionen og produktionen.

. . .

Hvordan laver man så et mix, der lever op til alle de her storslåede, abstrakte idealer? Et ofte hørt mantra indenfor mange kunstdiscipliner er, at man skal lære at følge reglerne før man kan bryde dem på en hensigtsmæssig måde, og det er akkurat det, der gør sig gældende her. For at lave et "fantastisk mix" skal man først evne at lave et "godt mix", og dernæst turde at begive sig udenfor vellyden. Udenfor balancen. Udenfor samhørigheden.

Du skal turde at gå både balstyrisk hårdt og usandsynligt let til materialet. Du skal blive venner med ekstremerne, kontrasterne og det uventede. Og du skal kunne bedømme præcis hvornår sangen byder dig at gå voldsomt til værks og male udenfor linjerne i æstetikkens navn. Det kan være en virkelig svær beslutning at træffe – det er jo i sidste ende fuldstændigt subjektivt – men personligt mener jeg, at det er et spørgsmål om ens filosofi og den tilgang man tager, når man mixer.

Min tilgang har på det seneste været at tænke mindre i balance og ubalance og mere i forhold. At fokusere mindre på samhørighed og mere på udtryk. At bekymre mig mindre om hvordan mixet lyder og mere om hvordan mixet føles. Og det er utroligt hvor stor en forskel det tilgangsskift har gjort for kvaliteten af mit arbejde, men jeg har også kun kunne tillade mig at lave det skift, fordi jeg har 10 års erfaring i bagagen, som sikrer mig, at mit mix som minimum bliver vellydende.